sunnudagur, nóvember 09, 2003

Það er of langt liðið síðan ég var með ljóðahorn hér á síðunni. Skal nú bætt úr því.

Þetta er algerlega frumsamið og frumlegt ljóð sem hefur aldrei heyrst fyrr í nokkurri mynd eftir Önnu og Uglu

Bókin sem ég er að lesa (eða sem ég kláraði reyndar í gær því hún er stutt) er Svantes viser, eftir Benny Anderson. Hún er æði, og ég hvet alla sem hafa snefil af dönskukunnáttu og áhuga til að lesa hana.

Þetta lag ættu margir að kannast við... sérstaklega ef þeir hafa einhvern tímann verið í dönsku hjá Guðrúnu "den dejlige" Ragnars:

Svantes lykkelige dag
Tekst og musikk: Benny Andersen


Se, hvilken morgenstund.
Solen er rød og rund.
Nina er gået i bad.
Og jeg spiser ostemad.
Livet er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Blomsterne blomstrer op.
Der går en edderkop.
Fuglene flyver i flok
når de er mange nok. (uppáhalds línan mín)
Lykken er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Græsset er grønt og vådt.
Bierne har det godt.
Lungerne fråser i luft.
Åh, hvilken snerleduft!
Glæden er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Sang under brusebad.
Hun må vist være glad.
Himlen er temmelig blå.
Det kan jeg godt forstå.
Lykken er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Nu kommer Nina ud,
nøgen med fugtig hud,
kysser mig kærligt og går
ind for at re' sit hår.
Livet er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Engin ummæli: